Håndlavede knive fra WR Case and Son Knife Company Tilmeld e-mail Kontakt os Oversigt over websted Facebook MySpace YouTube
Case håndlavede. Fremstillet i USA siden 1889

Knive

Historie og traditioner

Find forhandler

Samlerklub

Pas godt på
dine knive


De fleste, der køber en Case-kniv, kunne nok godt tænke sig, at den altid forblev som ny. Men mange kommer til at bruge deres Case-kniv meget ofte, og den skal derfor vedligeholdes. Du kan i dette afsnit se, hvordan du holder knivene skarpe og i god arbejdstand.

Mange eksperter er enige i, at det vigtigste ved rengøring af knive er at arbejde langsomt og tålmodigt. Hvis du arbejder for hurtigt eller renser for meget, kan du beskadige kniven og nedsætte dens værdi.

Sådan fjernes skidt og snavs
Når du renser en gammel kniv, skal du først fjerne eventuelt skæreaffald, smørrefedt, skidt og snavs. Dette gøres ofte med rene bløde klude, tandstikker af træ, gamle bløde tandbørster og vatpinde. Disse anvendes med en let olie, der ikke udtørrer eller efterlader pletter.

Sådan fjernes rust
Rustpletter på gamle knive olieres godt, hvorefter kniven skal trække et par dage Rusten kan derefter fjernes ved forsigtigt at skrabe rustpletten væk med en skarp og stiv kniv. Udfør arbejdet langsomt og forsigtigt. Når du kun skraber den faktiske rust væk, bevarer du den overfladebehandling, der stadig er på kniven.

Sådan fjernes gammel lim
Mange gamle knive vil have limrester fra gamle mærkater på skaftet. Du kan let fjerne disse rester med neglelakfjerner på en blød klud. Den aktive komponent i neglelakfjerner er acetone, og rengøringen bør foretages i et område med god udluftning. Lightergas kan også benyttes til dette. Der bør udvises den største forsigtighed ved brug af begge væsker, da de begge er meget brandfarlige.

Sådan genopslibes din kniv
Hold knivsbladet mod en slibesten i en vinkel på 10° til 15° fra overfladen. Hold en konstant vinkel, og stryg bladet, som om du ''barberer'' et tyndt lag af stenen. Gentag strygebevægelsen langs hele æggen på knivsbladet, og start fra bladets bund, og arbejd ud mod spidsen. Vend knivsbladet rundt, og gentag slibeprocessen.

Rengøring af blade og skafter
Påfør en lille dråbe olie på knivens sammenføjninger og en lille smule olie på en ren blød klud. Aftør derefter blade og skafter med den bløde klud. Den indvendige del af kniven kan rengøres med vatpinde og tandstikker af træ. Vær særligt omhyggelig ved brug af piberensere for at undgå at ridse overfladen med ståltråden. Tandstikker eller tandbørster kan bruges til renser sprækker og andre små steder, hvor skidt kan samle sig.

Sådan opbevares din kniv
Når du er færdig med at rense dine knive, og de igen fremstår skinnende og som nye, bør du opbevare dem korrekt for at sikre, at de forbliver rene og fri for rust. Mange eksperter anbefaler, at knive opbevares i knivtasker af vinyl med indvendigt betræk. Knivtasker er også velegnede til transport af knive til samlertræf eller knivudstillinger. Udstillingsskabe med filt er også gode til opbevaring af knive og giver ligeledes mulighed for let at fremvise knivene.

  Hvad gør Case anderledes
Blade og stål
Opbygningen af en kniv
Knivdesign
Skaftets materialer
Fabrikationsstempler
Pas godt på dine knive
Garanti